Anne Schurmanns børn troede, der var uendeligt med penge på dankortet: Sådan løser hun udfordringen - »Jeg vil anbefale dem til enhver«

»Jamen mor, kan vi ikke bare bruge Dankortet?«. Den sætning har Anne Schurmanns to børn af og til sagt til hende, når de har stået i diverse butikker og indset, at deres lommepenge ikke strakte langt nok. Efterfølgende har Anne Schurmann, der til daglig er lærer i en specialklasse, måttet forklare sin søn og sin datter, at Dankortet – mod deres forventning – ikke er en kilde til uendelige mængder af penge. Lige præcis den samtale er Anne Schurmann og hendes familie langtfra de eneste, der er nødt til at have. For penge er blevet usynlige i dagens Danmark. Kontanter er byttet ud med betalingskort, og det giver udfordringer for børn og deres forældre, erfarer man i landets største bank, Danske Bank. »Børn får ikke længere nogle kontanter i hånden til for eksempel at løbe ned og købe den liter mælk, man lige manglede,« forklarer Anne Juel Jørgensen, Danske Banks børne- og ungechef: »Det vil sige, at mange af de klassiske læringssituationer, som lærte børn, at man kun kan bruge penge én gang, og at man skal få pengene til at strække – de er blevet meget sjældnere,« tilføjer hun. Forældre står derfor med en svær opgave i dag, når de skal lære deres børn om penge. Og noget kunne tyde på, at opgaven er så uhåndgribelig, at nogle børnefamilier helt glemmer den. For da Danske Bank i 2018 spurgte et bredt udsnit af danske forældre om, hvordan de taler om penge med deres børn, blev Anne Juel Jørgensen forundret. Det viste sig nemlig, at pengesnakken på nogle strækninger er helt forsvundet, fordi forældre i hverdagen ikke bliver mindet om penge, idet de er usynlige. Men hos Anne Schurmann og hendes to børn, der bor i Aarhus Nord, har pengesnakken altid været til stede. Luksusfælden i stedet for børne-tv Når familien på tre sidder foran tv’et fredag aften, er det »Luksusfælden« og ikke børne-tv, der ruller over skærmen. »Min søn på ti år elsker virkelig at se 'Luksusfælden'. Han synes, det er så spændende, og programmerne har affødt en masse spørgsmål til mig om forsikringer, renter og gæld,« siger Anne Schurmann. Men hendes børns interesse for økonomi kommer ikke ud af ingenting. Siden de var helt små, har Anne Schurmann været meget opmærksom på at lære dem om penge. For hun har slet ikke kunnet lade være. Og så vil hun også gerne give sine børn de bedste betingelser i livet. Allerede omkring treårsalderen har Anne Schurmann og hendes børn brugt »enormt meget tid« på at tælle penge, lægge kontanter i stakke og helt basalt have penge mellem hænderne. Og ret tidligt begyndte Anne Schurmann at give børnene lommepenge. I starten var det ti kroner om ugen. Siden er beløbet steget og blevet udbetalt den første i hver måned, sådan at børnene har haft en »lønningsdag« akkurat som hende selv. »De har måttet bruge lommepengene på, hvad de ville. Den store har brugt dem, som hun ville, uden jeg har rådgivet særlig meget ind i det. Den lille har haft lidt sværere ved at forstå, at lommepengene kun kan bruges en gang,« siger Anne Schurmann. Sønnen drømmer eksempelvis tit om at købe en masse V-Bucks, som er en digital valuta i computerspillet Fortnite. Spørger man Anne Juel Jørgensen fra Danske Bank, er netop børns digitale færden en stor faldgrube, man som forælder risikerer at ramme ind i. Børne- og ungechefen fremhæver, at det kan være »sindssygt abstrakt« for børn at forstå, hvordan man konverterer digital valuta til rigtige penge. »Det volder især problemer, fordi mange børn tager deres første skridt rundt i digitale universer som fem-seks-årige, inden forståelsen for penge er helt på plads,« understreger hun. For at hjælpe pengeforståelsen på vej i den digitale verden såvel som den fysiske, har Anne Juel Jørgensen ét redskab i ærmet, hun især vil anbefale til forældre. Udfordringen når børnene kommer hjem Redskabet er lommepenge. »Det handler ikke om, hvor mange lommepenge, børnene får. Det vigtigste er, at de får lov til at øve sig i at styre deres egen økonomi,« siger Anne Juel Jørgensen. I dag får Anne Schurmanns datter, der er 16 år, ikke længere lommepenge. Efter hun fik et arbejde i Føtex som 15-årig, har hun selv sparet op til de ting, hun ville have. Modsat får Anne Schurmanns søn fortsat 50 kroner i lommepenge, og pengene bliver omhyggeligt lagt ned i hans AGF-pung måned efter måned. »Min søn på ti år får stadigvæk kontanter hver måned, og det er super irriterende for mig, fordi jeg skal hæve dem. Men det er bare så vigtigt for mig, at han lærer værdien af pengene, og det – tror jeg – er svært at forstå, hvis det er digitale penge, som ikke på samme måde forsvinder,« siger Anne Schurmann. Udfordringen med at skaffe kontanter er dog ret lille, når Anne Schurmann sætter tingene i perspektiv. Den nok største udfordring møder den aarhusianske specialklasselærer nemlig af og til, når hendes børn kommer hjem fra skole. For nogle gange kan Anne Schurmanns børn have indtryk af, at deres klassekammerater får alt, hvad de drømmer om af både iPhones og dyre sko. Børnene bliver, efter skolelærerens overbevisning, bestyrket i den tro, fordi man i dag nemt kan købe telefoner på afbetaling. Eller tage et lån. På den måde kan man let signalere, at man bare kan købe og købe, selvom man i virkeligheden ikke har pengene. Det kan godt sætte Anne Schurmann på overarbejde, når hun opdrager sine børn økonomisk. »Jeg har én vision om, hvordan jeg synes, børn skal lære om penge. Men når de går i skole med børn fra familier, der ikke har samme økonomiske grundlag eller tilgang som os, kan det være svært at stå fast ved min vision om, at det er bedst, hvis jeg som forælder ikke bare giver dem alt, de peger på, eller siger ja til alt,« forklarer hun. Alligevel holder hun fast. Og hun griber særligt til ét værktøj. Vil hellere tale om sex end penge Anne Schurmann praktiserer nemlig åbenhed i sin økonomi. Hjemme i det aarhusianske rækkehus har hun tit skrevet, tegnet og vist sine børn, hvor mange penge, hun tjener hver måned. Hun har også gjort det klart, hvor meget hun betaler i skat og faste udgifter. Med den viden har hendes børn fået en god forståelse for, hvordan familiens økonomi hænger sammen, og den forståelse blev tydelig, da familien for noget tid siden søgte en ny bolig. I den proces blev de tilbudt et nybygget og dyrere rækkehus, og børnene syntes, de skulle flytte ind i det. Anne Schurmann var med på ideen, men da hun forklarede sine børn, at flytningen sandsynligvis ville betyde et frasalg af deres bil og et farvel til deres privatskole, ændrede de holdning. »Efter det blev de ret hurtigt enige om, at vi skulle blive boende, hvor vi bor,« siger Anne Schurmann. Er du nogle gange bange for, at du er for åben overfor dine børn, og de deler oplysninger om for eksempel din løn videre til deres kammerater? »Jeg er skolelærer i en specialklasse, så du kan ret hurtigt undersøge, hvad jeg får i løn. Jeg er ikke nervøs for, at mine børn fortæller det til nogen. Tværtimod fortæller jeg glædeligt, hvis nogen er interesseret,« siger Anne Schurmann, som også deler ud af sin økonomi på sin Instagram-profil kaldet minaktiedagbog. Det kan lyde banalt, men åbenheden er vigtig. Danske Bank har fundet en sammenhæng mellem, at børn, der er vant til at tale om penge med deres forældre, også får bedre pengevaner. Alligevel er mange forældre bange for at tage økonomiske snakke med deres børn, erfarer Anne Juel Jørgensen. »Der er analyser, som viser, at det er nemmere at tale om sex end om penge. Det er helt vanvittigt. Men det er bare enormt sårbart og tabubelagt at tale om penge generelt,« siger eksperten. Anne Juel Jørgensen understreger, at man som voksen ikke skal læsse alle sine økonomiske bekymringer af på sine børn og tale om eksempelvis forsikringsregninger. Man skal hellere tale om penge i det små og lære børnene, at man ikke kan »kaste rundt om sig med penge«, råder hun. Råd fra én forælder til andre Udover at være ganske åben omkring sin økonomi, bruger Anne Schurmann også et andet greb i læringen: Hun gør tingene nære for sine børn. Det gælder også, når hun underviser sine elever, der er mellem 11 og 14 år. Sammen med eleverne har hun igangsat et projekt, hvor de går ture og finder pant. I sidste ende skal pantpengene bruges til at købe pizza i en frokostpause. »Nu er de super engagerede og går hele tiden med øjne på stilke og kigger i hækkene, fordi de synes, det er et mål, som er til at tage og føle på,« siger Anne Schurmann. Derfor er hendes råd til andre forældre, at man tager pengesnakken og gør den konkret over for sine børn, så de kan forstå den. Og selvom kontanter efterhånden er ved at uddø i Danmark, mener Anne Schurmann, at forældre roligt kan tage turen hen til hæveautomaten. Faktisk har hun svært ved at undvære kontanterne, når hun lærer fra sig. »Der er bare enormt meget læring i de kontanter. Jeg vil anbefale dem til enhver forælder, så længe de er her,« opfordrer Anne Schurmann. Brugen af kontanter til betalinger er halveret fra 2017 til 2023. Men kontanterne består endnu. Og der er endda en ny seddelserie på vej. https://www.berlingske.dk/dine-penge/anne-schurmanns-boern-troede-der-var-uendeligt-med-penge-paa-dankortet